Jens Trolle Balslev

Kærligheden

Kærlighedens egenskaber Kærligheden er lovens fylde Kærlighed eller raseri Den sande lykke Den svage var den stærkeste Ret og uret Uret og misgerning i toppen Kejserens nye klæder

Paulus` første brev til Korinterne. 1 Kor. 13 Kap.
..v1 Om jeg så taler med menneskers og engles tunger, men ikke har kærlighed, er jeg et rungende malm og en klingende bjælde.
..v2 Og om jeg så har profetisk gave og kender alle hemmeligheder og ejer al kundskab og har al tro, så jeg kan flytte bjerge, men ikke har kærlighed, er jeg intet.
..v3 Og om jeg så uddeler alt, hvad jeg ejer, og giver mit legeme hen til at brændes, men ikke har kærlighed, gavner det mig intet.
..v4 Kærligheden er tålmodig, kærligheden er mild, den misunder ikke, kærligheden praler ikke, bilder sig ikke noget ind.
..v5 Den gør intet usømmelig, søger ikke sit eget, hidser sig ikke op, bærer ikke nag.
..v6 Den finder ikke sin glæde i uretten, men glæder sig ved sandheden.
..v7 Den tåler alt, tror alt, håber alt, udholder alt.
..v8 Kærligheden hører aldrig op. Profetiske gaver, de skal forgå; tungetale, den skal forstumme; og kundskab, den skal forgå.
..v9 For vi erkender stykkevis, og vi profetere stykkevis,
..v10 men når det fuldkomne kommer, skal det stykkevise forgå.
..v11 Så længe jeg var barn, talte jeg som et barn, tænkte jeg som et barn, dømte jeg som et barn; efter at jeg er blev voksen, har jeg aflagde det barnagtige.
..v12 Nu ser vi i et spejl, i en gåde, men da skal vi se ansigt til ansigt. nu kender jeg stykkevis, men da skal jeg kende fuldt ud, ligesom jeg selv er kendt fuldt ud.
..v13 Så bliver da tro, håb, kærlighed, disse tre. men størst af dem er kærligheden.
Til toppen

Kærligheden er lovens fylde

Paulus` brev til romerne. Rom 13 Kap.
..v8 Vær ingen noget andet skyldig end at elske hinanden; for den, der elsker andre, har opfyldt loven.
..v9 Budene: »Du må ikke bryde et ægteskab; du må ikke begå drab; du må ikke stjæle; du må ikke begære,« og et hvilket som helst andet bud, sammenfattes jo i dette bud:
»Du skal elske din næste som dig selv.«
..v10 Kærligheden gør ikke næsten noget ondt. Kærligheden er altså lovens fylde.
Til toppen

Kærlighed eller raseri

Et gammel indfødt amerikansk historie omhandlende en bedstefader, som talte med sit barnebarn om vrede og krænkelser. Bedstefaderen sagde: ”Der findes to ulve inde i mig. Den ene er kaldet Kærlighed, og den anden er kaldet Raseri. De er lige stærke, og de vil fortsætte med at kæmpe indtil døden”. Drengen spurgte så, om hvilken der ville vinde, hvortil bedstefaderen svarede: ”Den jeg fodrer”.

”Et øje for et øje efterlader verden blind” (Mahatma Gandhi).
Til toppen

Den sande lykke består i at kunne være lykkelig uden lykke.

Udtryk og tankesproget er ikke min egen -- desværre. Var den det, ville jeg være meget lykkelig! Ordene er skrevet af Francoise Sagan. De siger bladtandet., at lykke er noget indre. Det er ikke noget, man rejser ned og henter på Mallorca eller noget, man kan købe i en fin forretning. På jævnt dansk kunne man sige det på den måde, at det ikke kommer an på, hvordan man har det, men hvordan man tager det.

Lykken er hverken gods eller guld, sagde de gamle. Og de forklarede det ved at fortælle eventyret om den persiske fyrste, der var syg og kun kunne blive rask, hvis han fik den skjorte, der ejedes af verdens lykkeligste mand.. Man fandt med stor besvær denne lykkens yndling, men opdagede til sin forbløffelse, at han ikke ejede en eneste skjorte. Han var en fattig stymper [ invalid og udskud af verden ], der levede af at tigge. Han havde aldrig i livet ejet en skjorte. Men lykken er noget positivt, selv om den ikke kan måles i vægt og længde. Den lykkelige kan godt gøre andre lykkelige, ganske som den ulykkelige kan bringe andre i ulykke.

Lykken er noget forunderligt noget. Den kan gro som den dejligste blomst -- og den kan visne uden varsel og uden påviselig grund. I et godt menneskes hænder kan lykken blive til glæde for mange. Den har det samme i sig som fiskene og brødet i den gamle fortælling: den rækker så uendelig lang, når den bruges på den rigtige måde.

Er lykken et stykke af skæbnen? Svaret vil De lede forgæves efter overalt -- undtagen eet eneste sted, Se ind i Deres egen sjæl. Derinde er nøglen til lykken, til den mening med tilværelsen vi alle -- bevidst eller ubevidst -- er på jagt efter.
For hvad er lykken andet end nogle varme, kærlige hjerteslag?

Gengivet fra redaktør  N. P. Nielsen Svendborg Avis

Til toppen

Den svage var den stærkeste

Om få år er børn et produkt, som forældre kan designe efter deres egen smag.
Er det godt eller skidt? Det er begge dele. Det er vidunderligt, hvis vi ved hjælp af genteknologien kan få bugt med arvelige sygdomme - men det er skræmmende, hvis fremtidens forældre vil kunne kræve at føde >fuldkomne< børn.
For hvad er >fuldkomne< ? Der går tusindvis af smukke individer rundt på denne jord, der er en evig plage for deres omgivelser på grund af deres selvglæde og deres egoisme. Der er i hobetal af højt intelligente mennesker, der bruger deres kløgt på at snyde og bedrage, hvor de kan komme af sted med det. Modsat er der syge, invalide, svagt begavede, der takket være viljestyrke og høj moral er til gavn for samfundet og til glæde for familie og venner.
Skulle vi frasortere dem i jagten på det perfekte menneske? Selvfølgelig ikke !

Der er en autentisk historie, der illustrerer dette på en fin måde. Historien blev engang fortalt af Carl Hermansen, der som ung var præst i Ryslinge Valgmenighed. Senere blev han provst i Hjørring og kirkeminister i regeringen Knud Kristensen (1945-1947:
En vinterdag for 300 år siden var der nogle børn, der legede på den tilfrosne dam i en fynsk landsby. Blandt dem var præstens 10-årig son, Jens med efternavnet Balslev. Pludselig brast isen under Jens. De  øvrige børn blev grebet af panik og løb deres vej. Alle undtagen een. Der var i landsbyen en evnesvag dreng, han var lidt ældre end præstens søn, og han var også dernede ved dammen den dag. Denne dreng var forældrenes sorg, for hvad skulle der dog blive af ham, hvilken mening kunne der være med hans liv ?

Men  den dag nede ved dammen, da alle de andre børn løb bort i forskrækkelse, blev den evnesvage stående. Han så, hvor Jens var forsvundet, mavede sig ud på isen og fik trukket ham op af vandet. Bagefter bar han den bevidstløse Jens  hjem til den nærliggende præstegård, hvor det heldigvis lykkedes at få den forkomne dreng kaldt tilbage til livet. Det er fra denne Jenss hele præsteslægten Balslev stammer. og det gælder dem alle sammen, biskopper, provster, præster, grosserere, fotografer og hvad de ellers er. Hver eneste af dem kan takke en evnesvag dreng for at de lever !  I virkeligheden kom denne handicappede dreng til at øve en dåd, som satte sig spor i dansk åndsliv i flere århundrede. Nu, omsider, kunne den evnesvage drengs forældre være stolte af ham. Der var altså trods alt en mening med hans liv.

Historien her fortæller os, hvor varsom man skal være med at sige om andre mennesker, at de ingen nytte er til - for det ved vi ikke noget om. Det er muligt, at et evnesvagt barn kan komme til at udføre en bedrift, som aldrig falder i deres lod, der er bedre udrustet. Og dette gælder jo ikke bare de evnesvage. Der er problembørn af mange slags børn, som forældrene sukker fortvivlet over, fordi fremtiden tegner sig så mørk for dem. Men ingen kender fremtiden. De gamle romere havde et ordsprog, der lød >>Respice finem>>, se hen til afslutningen. Det der idag er dunkelt, kan være klart, om ikke i morgen, så måske en anden dag, et andet år - eller et andet århundrede. 
Historien om den evnesvage, der reddede præstens Jens fra at drukne, taler sit tydelige sprog herom.

Gengivet fra redaktør  N. P. Nielsen Svendborg

Til toppen

Ret og uret

Retfærdigheden er meget forskellig jorden over, fordi det styres gennem lovgivningen som altid har været bevægelig efter de styrende magthaver.
Vi har gennem tusinder af år haft krige og uroligheder og det må skyldes at man har haft politiker med visse forestillinger med at dominere og de har benyttet "magt, begær, penge og vold" for at få deres vilje.
..1) Med Bibelsk henvisning fra Mattæus Evangeliet. "I kan ikke tjene både Gud og Mammon" fordi man kan ikke tjene to Herrer samtidig med vidt forskellige grund opfattelser og man kommer dermed i strid med modpartens formål og hensigter. Så jeg trøster mig med at der er kun De 10 Bud som påbudt og anvist at overholde i Bibelen sammen med Jesus Kristus kærligheds bud og der ud fra kommer så Helligånden og viser os dens styrke, men det kan dog være meget vanskeligt at overholde Budene til punkt og prikke og derfor er vi alle nogle synder.
..2) Med Lovens henvisning så siger Dommeren at man må ikke bryde Loven, men da der findes over 20ooo love og forordninger her i landet og de kan fortolkes på mange forskellige måder. Det er helt utroligt hvad handlinger der foregår i samfundet med at bryde lovene som de lovgivende politiker og folketing har lavet.
Derfor har mange lovbrydere en eller flere advokater med i en sag til at læse Loven og bevise at lovbryderen har holdt sig inde for grænsen af det normale i befolkningen, at de selvfølgelig overholder den bestemte og fremhævet lov, bare man ser det ud fra lovbryderens side.
..3) Tidligere havde man en domstol som byggede på de religiøse bud og henstillinger, mange blev dømt på et forkert grundlag. Så kom den franske revolution som byggede på lov og retfærdighed og som vi i dag forsøger at følge her i landet, men der foregår stadigvæk uretfærdigheder hvis anklagede eller  lovbryderen er snu nok.
Jeg mener at der burde benyttes en ny rettergang i verden. som bygger på en forklaring til både sandheden og kærlighed til objektet. Dermed får man den bedste retfærdighed som kan skabes af os mennesker, det er min mening.
Til toppen

Uret og misgerning i toppen

Sommetider sidder de bedste mennesker på anklagebænken og de mest korrupte i anklagerens og dommerens sæder.
Vores vestlige civilisation er, når det kommer til stykket, produkt af en religion, der blev grundlagt af Jesus Kristus, som blev tiltalt, dømt og henrette som forbryder i en retssag, fordi magthaverne følte sig truet.
Til toppen

Kejserens nye klæder

..Digteren H C Andersen skrev engang om Kejserens nye klæder. Alle var benovet over Kejserens fine nye klæder, men først da det lille barn udtrykte i sin uskyld, at Kejseren jo ikke havde nogen klæder på, da tilkendegav folket det først og lo af hele optrinnet, men der var ingen voksne som turde stå frem og sige det, nej det var hyklere ved Hoffet og i samfundet som digteren H C Andersen beskrev efter min mening og det samme foregår stadigvæk i dagens samfund.

Til toppen

22-11-2009