v11 Og jeg så himlen åben, og se, der var en hvid hest, og han, der rider på den, hedder Tro og Sanddru, og han dømmer og strider med retfærdighed. v12 Hans øjne er som luende ild, på hovedet har han mange kroner, og han har et navn indskrevet, som ingen kender undtagen han selv. v13 Han er klædt i en kappe dyppet i blod, og hans navn er Guds Ord. v14 Hærene i himlen fulgte ham på hvide heste og var klædt i lysende rene linnedklæder. v15 Ud af hans mund står et skarpt sværd, som han kan slå folkeslagene med, og han skal vogte dem med et jernscepter og træde Gud den Almægtiges harmes og vredes vinperse. v16 På sin kappe og på sin hofte har han et navn skrevet: Kongernes Konge og Herrernes Herre.
v17 Og jeg så en engel stå i solen. Den råbte med høj røst til alle de fugle, der flyver midt oppe under himlen: »Kom, saml jer til Guds store måltid v18 for at æde kød af konger og kød af feltherrer og kød af stormænd og kød af heste og deres ryttere og kød af alle frie og trælle, store og små.«
v19 Og jeg så dyret og jordens konger og deres hære samlet for at føre krig mod ham, der rider på hesten, og mod hans hær. v20 Men dyret blev grebet, og sammen med det den falske profet, som havde gjort tegnene for dets øjne og dermed forført dem, der tog dyrets mærke og tilbad dets billede. De blev begge styrtet levende i ildsøen, der brænder med svovl. v21 De øvrige blev dræbt med det sværd, der stod ud af rytterens mund, og alle fuglene åd sig mætte i deres kød.